 |
 |
|
 |
 |
www.ag-sport.dk
Vallensbæk Agility Sport VAS - en lokalafdeling under Border Collie Klubben
Rupee på "hjemmebane" - ihvertfald løber vi på KAF's bane, der er lejet ud til et stævne.
Forår 2010 Gro græs!!! Vi længes efter at se grønt. Jeg skal have gang i at træne "tyskervendinger", Marquis plejer at være god til dem, jeg skal bare blive bedre til at udnytte dem på banen. Så snart min græsplæne er klar, skal jeg have sat slalommen op for at træne sikkerhed og færdiggørelse af slalom'en uanset hvad jeg gør og hvor jeg bevæger mig hen. Og så skal jeg have trænet "skjulte" indgange til tunneller - det kan de svenske hunde, men til Gåsahoppet så vi mange danske hunde, der ikke fatter at en tunnelindgang kan være "skjult".
Vinter 2010 Godt med noget indendørstræning, for vinteren 2010 blev MEGET snerig. Vi træner lidt spring derhjemme, overliggerne er kun 40 cm høje, til gengæld lander man langt nede i snedrriverne på den anden side. Vi har endda aflyst træningen pga. snevejr, hallen i Herringløse ligger desværre langt ude på landet (efter Storkøbenhavnske forhold) og vejen er vist Danmarks mest snoede. Vinter 2009 Så spurtede sensommertræningen forbi uden jeg stort set opdagede det. D. 6. oktober starter indendørstræningen op indendørs i VAS... på gulvtæppe, så der bliver ingen ridehusstøv i hjemmet i år, hurra.
22. november: Indendørstræningen fungerer efter hensigten, bare hundene ville undlade at tabe alt det hår, så kunne jeg sælge støvsugeren (det ville Marquis nemlig sætte stor pris på).
Ellers er det tilsyneladende farligt at løbe agility på "vores" nye træningssted. Vi har allerede een, der har brækket armen, een der har flækket et øjenbryn og een, der har fået smadret en bilrude i forbindelse med en hård blæst.
For mit eget vedkommende bliver vinteren hård at komme igennem. Den sidste tirsdag i oktober knækkede Penny korsbåndet i det ene bagben, og jeg kiggede længe på bankkontoen, men besluttede at få hende opereret. Vi ser nu frem til 6 måneders genoptræning/snoreluftning.
Vi har bestilt tid til kontrolbesøg i morgen, og jeg håber, de roser hendes fremskridt. Hun går normalt i langsom skridtgang og kan også trave, men ikke uden at halte. Jeg har taget hende af det smertestillende. Synes ikke, det har den store betydning, i denne weekend er hun begyndt at ville lege ruskelege med de 2 andre, så humøret er helt i top. Jeg er også begyndt at lufte dem alle 3 sammen, var ellers ved at frygte, at jeg i 6 måneder skulle ud på 2 lufteture hver gang.
Træningen i VAS startede op d. 3. august på Cirkusgrunden. Bussen strejkede, havde vist holdt med parkeringslys på i en uge, så vi startede en halv time for sent...ikke en god start for begynderne. Håber det går bedre i næste uge. Ydermere blev det regnvejr, så selvom det er godt for græsset, er det ikke så rart for agilityudøverne. Tirsdag var jeg heller ikke for godt forberedt, men vi fik da selvtrænet lidt, inden holdet skulle starte kl. 19. Jeg fik luftet Marquis en smule, men irriterende nok kunne jeg ikke få handlingen på et stakit til at fungere - tror jeg faldt over den ene springstøtte 7 gange. Det ville være nemmere med en str. 36 sko. Torsdag var jeg hos KAF, vi var kun 5, så Rupee "døde" hurtigt, men havde forinden løbet rimeligt pænt. Luftfugtigheden har også hele ugen ligget tæt på de 100% (sådan føltes det ihvertfald), så de eneste aktive væsner til agility har været myggene, og hold da op, hvor de har savnet os hele sommeren.
Rupee løber DAL i VAS juni 2009 - fejlfrit løb. Bemærk feltsikkerheden - og i dette tilfælde var der fuld opmærksomhed på føreren.
Uge 26: Vi havde afslutning og DAL-løb. Marquis løb et drømmeløb og jeg jublede... desværre lige inden Marquis havde færdiggjort sidste spring, som han derefter rev. Hans tid var ellers kanongod. Rupee gjorde derefter familien ære og løb fejlfrit, men tiden var knap så god som Marquis. Penny sluttede af med 10 fejl. Uge 24: Claus Sloth har set på Marquis røntgenbilleder, og det var ikke opmuntrende: Han har/har haft en ledmus i højre albue, som har forårsaget lidt slidgigt, sikkert forårsaget af, at han løb sidelæns ind i et megatræ i parken for nogle år siden. Træet gav sig, men blev stående! Så han kommer ikke til at løbe på landsholdet, øv. Jeg har takket nej til en operation, da der ingen garanti er for, at det vil bedre situationen. Så nu må han løbe agilitystævner, så længe han kan og derefter evt. begynde at smertebehandle ham. Træningen bliver trappet ned til et minmum. Han får nu noget kosttilskud, og om det er dette eller den mindre træning, der hjælper, faktum er, at han ikke er halt længere. Uge 22/23: Sikke en periode! Først var jeg så smart at miste min mobiltelefon, så det blev en "stille" pinse. Jeg besluttede inden pinse at få Marquis røntgenfotograferet hos Claus Sloth for at finde et svar på hans periodiske halthed. Men han var ude at rejse, så det blev min egen dyrlæge, der fik fornøjelsen af at tage røntgenbillederne i onsdags. Jeg hentede Marquis om eftermiddagen, der var han stadig helt slatten af narkosen, ude af stand til at gå og holde hovedet. Han fik de vildeste panikanfald, når han ikke kunne komme op og stå og endte hver gang med at slå hovedet ned i jorden. Selvfølgelig skulle jeg ikke have taget ham med, men jeg stolede på, at det fortog sig, når han fik sovet. Jeg tog sent til træning og tog Marquis med, han var forinden faldet lidt til ro ude i haven, så jeg regnede med, at det gik fremad. Da 1. holdet var færdig med træning, kiggede jeg lige til Marquis..han havde tisset hele buret til, men var overhovedet ikke blevet bedre mht. at stå og holde hovedet. Jeg endte med at køre hjem og ringe til dyrehospitalet, de ville gerne se ham, så det endte med, at han blev lagt i drop hele natten, og jeg kunne hente ham næste dag ved 15-tiden. På det tidspunkt "sejlede" han kun lettere rundt og havde stadig svært ved at tisse, for han kunne ikke stå på 3 ben - man er vel hanhund, så de to ting hænger jo sammen! Det går dog fint med ham nu, selvom han stadig ikke helt er den "gamle" Marquis. Jeg er blevet opfordret til at holde ham i ro, indtil vi er sikker på, at organer eller hovedet ikke har taget skade. Foreløbig har jeg kun konstateret, at fordøjelsessystemet er slået fuldstændig i stykker, men han har har alle dage haft let til diarre, så det tager jeg ikke helt så tungt. Jeg trænede med Rupee om torsdagen hos KAF og syntes selv det gik fint, specielt når vi ikke løb på banen med ligeud- 6 m tunnel! Uge 19: Onsdag havde jeg Penny med på det tidlige hold...intet syntes at lykkes! Jeg var total slap i benene, øm i alle muskler og havde endvidere hold i ryggen - ikke den bedste kombination. Rupee fik æren af at løbe med mellemhundene, så vi sprang ikke så højt. Hun løb bedre end jeg havde forventet...jeg skal stole mere på hende og løbe tættere på hende. Torsdag var det Marquis's tur: Han løb som en drøm, og vi sluttede aftenen af med at løbe et fejlfrit banegennemløb - jeg løb bare og forventede at han fulgte efter, det var et super punktum for aftenen. Indtil uge 19: Rupee volder mig problemer på baner, der går for meget ligeud. Men på mere "krøllede" baner løber hun fint. Jeg skal arbejde på at kunne få hende tættere på mig, hun hører ikke efter, hvis jeg er for langt fra hende. Marquis har været småhalt, så han har været skånet lidt for træning, så jeg har tendens til at glemme, at han er helt anderledes at løbe med.
2009 - hovedsagelig indendørs træning
Uge 14: Vi lagde hårdt ud med DAL-løb om søndagen i KAF og DAL-løb i VAS om mandagen som afslutning på indendørs-sæsonen - her var jeg dog kun dommer. Penny og Rupee løb begge fejlfrit i DAL, Rupee i en supertid på 30,28 sek. Marquis sprang feltet på A'et, og så tabte jeg helt tråden, hvorefter han tog forkert spring. Jeg fik lige mulighedfor at træne kombinationen igen efter DAL-løbet, 2. gang gik det selvfølgelig bare perfekt. Onsdag var jeg til trænermøde til kl. 21 og derpå direkte til Århus, da jeg skulle til møde på havnen torsdag morgen. Var først hjemme torsdag kl. 23.30, så fredag var lidt hård at komme igennem. Var lige ved at fortryde, at jeg havde booket svømning til Marquis og Penny (men det var de ikke). Lørdag formiddag havde jeg indbudt til lidt felttræning, men vejret var næsten for godt til at træne i, så der blev snakket meget. Jeg var mest fokuseret på at træne felter, hvor hunden bliver på feltet, mens jeg løber fremad og vil have hunden til at skifte side, når den har forladt feltet. Min koordination var ikke for god, kom ofte til at give hunden frigørelseskommando'en, inden jeg havde øjenkontakt over den rigtige skulder, men det var supergodt at få fokus på den detalje. Uge 13: Det var sidste officielle træningsaften indendørs i VAS, men det fik slet ikke folk til at troppe op til træning. Både Penny og Marquis blev "luftet" lidt, men pga. felttræningskursus var både A og balance optaget. Torsdag løb jeg med Rupee i KAF, vi løb hele baner, men jeg var ikke helt tilfreds med vores indsats. Vi havde bl.a. alt for mange nedrivninger. Bunden her er uheldigvis blevet harvet eller lignende, så nu er den også alt for bundløs at løbe i. Så var det meget bedre lørdag formiddag, hvor vi trænede udendørs i VAS på Cirkusgrunden - i det flotteste solskinsvejr. Jeg trænede mest felter med Marquis og Rupee - specielt Marquis var engleagtig og blev på felterne, uanset hvad jeg lavede. Min nye metode med frisbee for enden af feltet til "touch" og en bidering et stykke fra feltet som belønning fattede han lynhurtigt - der er Rupee mere legesyg og snupper frisbee'en, men på den anden side HAR hun jo supergode felter også til konkurrencer, så jeg skal nok bare træne som normalt med hende. Huskede også at træne svære slalomindgange og bevægelse i modsat retning af hunden i slalom - det kræver lige lidt koordination, men så virkede det fint med begge hunde. Var også lige til svømning 2 gange med hundene i denne uge. Marquis alene om tirsdagen, men sammen med Penny fredag. Sikke et hylekor de 2 tilsammen kan skabe!. Penny er igen nervøs ved at kaste sig i baljen, mens Marquis efterhånden har fundet tricket med at svømme stille ud i bassinet. Uge 12: Mandag havde jeg Rupee med til træning. Der var stort frafald på holdene, forhåbentlig skyldes det ikke os trænere, jeg var lidt træt efter weekendes stævne, så det var lidt svært at være den inspirerende træner. Jeg fik trænet en masse slalom med Rupee, hvor jeg løb i anden retning end hende - alt lykkedes bare, hvor var jeg glad. Torsdag fik jeg luftet både Marquis og Rupee. Jeg skulle kun træne felter med Marquis ... fik lige "fortalt" ham, at han skal blive på felterne. Nu mangler jeg bare at træne det samme til et eller flere stævner. Rupee og jeg fik lige kæmpet med hendes selvstændighed og store buer... er jeg ikke på hende, er hun over alle bjerge. Uge 11: Først løb jeg med Penny... det var noget rigtig hø, vi præsterede. På det sidste hold løb jeg med Rupee. Det gik noget bedre, selvom hun stadig mangler sikkerhed i slutningen af slalom'en, når jeg begynder at placere mig anderledes end hun er vant til... men et fint træningsmål for 2009. Til gengæld er hun super skrap til indgange til slalom og felter er også til UG. Vi var igen ikke ret mange til træning, og den ene banesektion var rigtig lang, så vi fik hurtig nok og pakkede sammen, så vi for en gangs skyld var færdige omkring kl. 23. Tirsdag nød jeg igen en af de herlige fridage og havde tid til at få Marquis "under kniven". Det lykkedes at få den torn fra tjørnehækken ud, som har plaget ham de sidste uger... en rigtig stiv og modbydelig sag, der sad i den største af trædepuderne på det ene forben, så nu burde han kunne løbe hurtigt i weekenden, når den står på stævne i det jyske. Desvære er hans yndlingsplads ved tjørnehækken, hvor der er udsigt til naboens katte, så jeg skal vist have lagt noget forebyggende barkflis i bedet. Uge 10: Mandag havde jeg igen medbragt Penny til træning i VAS. Vi kom sent i gang, fordi vi manglede nøglen til bussen, så Penny blev for en gangs skyld opvarmet godt... der var masser, der nød at lege med hende. Træningsmæssigt er hun ikke så lydhør... alderen og følelsen af, at de andre tager noget af min tid, påvirker hende i retning af større ulydighed på banen. I tirsdags havde jeg fri og var ude at cykle med Marquis, det gik glimrende, så onsdag var alle hundene en efter en på cykeltur. Marquis gik helt bananas, da jeg efterlod ham og Penny i haven, mens jeg cyklede en tur med Rupee. Han er snart mere knyttet til Rupee end til Penny. Torsdag fik Marquis endelig lov til at komme til træning. Det gik over forventning. Han tyvstartede kun een gang, og var - efter hans målestok - rimelig stille. Det kom en smule bag på mig igen, at han er så klæbende og skal hjælpes ud for at hente spring, til gengæld er han dejlig nem at trække imellem spring. Vi får løbet meget... på første sektion tror jeg, vi nåede at tage 80 spring... og vi løber altså på 3 sektioner. Min fod holdt til de første 2 af dem, så begyndte smerterne, og jeg havde svært ved at løbe igennem. Men det går da fremad, så jeg håber det bedste. Uge 9: Det er da vist snart længe siden, jeg har skrevet noget her! Der var ikke så stort fremmøde til træning, men stadig pænt i betragtning af, at vi havde afholdt stævne hele weekenden. Det kniber for folk at holde deres hunde fra at tisse i ridehuset, så endnu engang var der kage til træning - det gør det svært at holde den slanke linie. Jeg havde Penny med... Rupee lå lidt brak efter stævnet (det viste sig, at hun havde dårlig mave) og Marquis har stadig et åbent sår mellem tæerne, så jeg skåner ham lidt for ridehustræning. Penny var superfrisk, men ikke særlig styrbar. Jeg tog mig dog sammen og fik trænet seriøst med hende, bl.a. tunneller uden oplagt indgang og at sende hende ind i slalom, mens jeg løber bag om hende for at skifte side i slalom'en (det havde været godt at kunne på banerne til VAS-stævnet). Og selvfølgelig kunne hun det SÅ fint til træning. Det vil jeg også sikre, at de 2 andre kan, men samtidig vil jeg passe på ikke at gøre dem usikre i slalom'en, så det ville være optimalt med lidt frostvejr, så jeg kunne indlede træningen med at have buer på herhjemme i haven. Uge 5: Det kneb lidt med fremmødet på det første attraktive "tidlige" hold, men det var også en ret kold aften. Banerne var rigtig gode til at demonstrere, hvor forskelligt de enkelte hunde er og hvordan man kan udnytte det i sin handling. Vi nøjedes med at rotere på 2 baner, det er mere passende til den korte tid, vi er til træning. Jeg havde både Marquis og Penny med til træning. Marquis løb perfekt... lige indtil vi skulle træne på en bane, hvor han skulle søge ud og hente nogle spring bagfra. Det skal jeg vist lige enten træne mere intensivt eller bare beslutte mig til, at det kan han ikke, sådan en klisterhund! Penny fik derimod lige demonstreret nogle vilde "handling på afstand" tricks. Hun løber bare så godt i øjeblikket, ærgerligt egentlig, at hun næste weekend er tilmeldt som senior. Uge 4: Pænt fremmøde til træning - det er dejligt, for så går det nemmere med at få bygget baner og ryddet op igen. Vi trænere er ikke for gode til at overholde tiderne, så måske skal vi nøjes med at hver gruppe kun kommer rundt på 2 sektioner. Mange af deltagerne viste fin fremgang med hunden, så det tegner godt for fremtiden. Jeg løb selv med en gammel rotte, Penny, men det gik strålende. Jeg tror, jeg har fundet løsningen på vores feltproblemer, og hun missede vist ikke slalomindgangen een eneste gang. Hun er også utrolig selvstændig, så jeg behøver kun udtænke, hvor jeg vil være placeret, så hun hele tiden er klar over forhindringernes rækkefølge - hvor kan det være nemt at løbe agility. Til gengælg volder underlaget problemer, ærgerligt når nu ridehallen er så utrolig god på alle andre punkter. Vi ønsker os en plan og rimelig fast bund! Uge 2: Den første træningsgang i VAS var en kold fornøjelse, men på hjemvejen tøede ørerne langsomt op, hvilket forhindrede, at man faldt i søvn bag rattet. Vi var ikke mange på holdene, så jeg fik løbet mere med Marquis end planlagt. Desværre havde jeg allerede glemt planen om, at han skulle tie stille under gennemløbene. Bunden er helt håbløs blød i den bagerste ende af ridehuset - det er ikke godt for mit ene knæ, kan jeg mærke - og hundene har svært ved at få ordentlig afsæt, så selvom vi ikke sprang på fuld højde, var der generelt mange nedslag på alle hold. Fredag morgen startede så trist som næsten muligt. Jeg kom sent op, så vi nåede kun en hurtig luftetur på fodboldbanerne (og jeg løb faktisk meget af vejen!), men da vi nåede hjem havde Rupee skåret den ene trædepude ganske alvorligt, så jeg måtte lige overveje, om jeg skulle et smut forbi dyrlægen. Jeg valgte at klare det selv, men nu er der pludselig ikke lang tid til Ribe holder stævne, æv! Hun har dog været en engel og piller ikke forbindingen af og ligger faktisk musestille indendørs, så måske når det at gro sammen. Men hendes kondi bliver nok ikke i top til stævnet, godt hun kun er tilmeldt 2 klasser.
Rupee - en engel med fin tænd og sluk knap - indendørs holder hun meget af at sove, specielt lige efter løbetider, så denne gang er det et fint tidspunkt at være skadet på - når nu det åbenbart skal være.
Uge 49: Der er endnu langt til nytårsforsætterne, men noget af min målsætning for 2009 er allerede klar: Penny: Deltagelse i DM - hvis der bliver noget efter FUFA's opløsning. Marquis: At tie stille på banen, AG Champ, deltagelse i DM. Rupee: Små buer, mere lydhør på banen, SP Champ. deltagelse i DM Generelt: Mere stabilitet i resultaterne, mindst een udenlandsk titel til een af hundene og afhængig af vilkårene, måske en del af bruttolandsholdstruppen.
Uge 48: Så er første del af indendørssæsonen allerede slut. Fremmødet har ikke været overvældende, men forhåbentlig går det bedre, når vi starter op igen i januar. Jeg nåede lige at træne en enkelt uge med Marquis, bortset fra at han larmer ALT for meget på banen, kan det ikke mærkes, at han ikke har været trænet længe - han er altså en super hund at løbe med. Vi mangler "bare" at løbe DAL - det bliver også noget af en udfordring! DKK har lige barslet med et indendørsstævne d. 21. december, jeg kan måske desværre ikke deltage, ville ellers gerne have nået et par cert.'er mere i år.
Uge 43: Ugerne går hurtigt i øjeblikket - vores store indendørsstævne nærmer sig - og det reducerer fritiden betragteligt. Jeg skal "bare" have styr på dommere, male og vaske forhindringer, fordele og pakke præmier samt ordne indbetalinger og restancelister - men når stævnet forhåbentlig er vel overstået, håber vi at kunne glæde os over et pænt overskud. Hundene lider dog under det - men vi er begyndt indendørstræningen i ridehus. Jeg skal være løbende træner for 2 hold i VAS - det fungerer ikke så godt, så efter 1. uge har jeg besluttet at nøjes med een hund, der så til gengæld skal være "på" i begge undervisningstimer. Godt jeg også træner en aften hos KAF. Vi har også et par lørdage haft udendørstræning - dejligt at kunne løbe uden at få ridehusstøv i mund, øjne, tøj og hund. Forhindringerne har også godt af at blive blæst rene for støv, men det er jo nok en stakket frist, før vejret ikke er med os mere til udendørsaktiviteter. Marquis har nu ligget stille i 6 uger pga. halthed. Han fik lov at springe lidt i går : 25 cm's spring, og ser ikke ud til at være blevet halt af det. Han får lov at løbe 2 AG3 klasser til stævnet - hvis han ikke bliver halt igen efter 1. start. Penny - den slyngel - får dermed alligevel lov at løbe til stævnet i Springklasserne. Hun løber super i øjeblikket - hvis hun altså bare ville høre efter og ikke tage sine egne beslutninger om hvad vej, vi skal.
Uge 37: Det tynder ud i deltagerantallet til begynderholdet - ser ellers lovende ud for de tilbageværende. Tirsdag underviste jeg det sidste hold - vi er for dårlige til at overholde tiderne, kan jeg konstatere. Onsdag sprang jeg 1. holdet over - stresset dag på arbejde, så jeg havde brug for et par timers ro herhjemme. Uge 36: Begynderholdet gør fine fremskridt på agilitybanen - men det kniber mere med kontakten til hundene - hvor underligt, når man aldrig selv har haft det problem. Uge 35: Heller ikke nogen VAS træning i denne uge - var i Jylland for at fejre min mors 80 års fødselsdag. Uge 34: Underviste ikke tirsdag, da jeg var ude at lave hvalpetest på Tina's hvalpe - købte ikke nogle, men hvor var de gode! Skippede også træningen onsdag og slog græs i stedet - jeg ønsker mig en hest! Uge 33: Begynderholdet har det hårdt, nyt areal at træne på og så blev det grundigt vandet under træningen, mit tøj var næsten et døgn om at tørre igen. Rupee fortsatte med at være ret ustyrlig, mens Penny fik demonstreret nogle super felter - hvorfor må man ikke have legetøj med til konkurrencerne? Uge 32: Begynderholdet gik fint, det ser lovende ud, hvilket er glædeligt, nu da holdet kun har træning 8 gange. Fik støvsuget det værste ridehusskidt ud af panserbussen tirsdag - vist på tide, da vi snart skal indendørs igen! "Gevinsten" var en uåbnet Coca Cola årgang 1998 fra bussens polititid - smagte dog ikke på den. Løb nogle hæderlige gennemløb med Rupee - rar med nogle korte sekvenser, så jeg kan holde kontakt til hende. Var vikar på begge hold onsdag, så ingen træning selv. Til gengæld kørte jeg tidligt til KAF torsdag, men det var simpelthen for varmt til at træne. Ved 19.30 tiden startede træningen rigtigt, så var temperaturen blevet lidt behageligere, og Marquis var superskøn at løbe med.
Hvorfor skulle VAS have denne tunnel??
Den var da meget bedre som hundekurv til mig!
|
|
 |
|
|
|
|
|
Kommer du snart, så du kan se, hvad jeg laver?
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|