Susanne Therkildsen

Hvem er jeg

Født 12 timer inden vi skrev år 1957.
Uddannet agronom i 1982 fra husdyrbrugslinien. Arbejdet med foderforsøg med fjerkræ. Arbejder i dag med sammensætning/optimering af foder til fjerkræ og svin samt med lovgivning/kvalitetsopfølgningsarbejde.

Kort efteruddannelse fra Landbohøjskolen i husdyrs velfærd og adfærd - afsluttende opgave om hvalpetests anvendelighed til at bestemme hundens adfærd senere i livet. Har selv hvalpetestet et par enkelte kuld Border Collier.

Jeg har det meste af min barndom haft pony/hest og redet en del dressurkonkurrencer. Da jeg efter endt uddannelse blev hængende i København, var der ikke basis for at holde hest.

I 1992 købte jeg derfor en halvt år gammel schæfer/labradorblanding, Sussi, gennem den Blå Avis - helt ubeset! - med det klare mål at løbe agility med den. Det ville hun heldigvis også meget gerne, og siden har mit liv ikke været det samme! Udover selv at løbe konkurrencer har jeg altid nydt at undervise andre.

Uddannet agilityinstruktør i DGI i 1996
Uddannet agilityinstruktør i DKK i 2004
Uddannet agilitydommer i DKK i 2007

Een hund er ikke nok, når man løber agility, så Sussi fik hurtigt følgeskab af omplaceret hund på 1½ år - en engelsk setter, Donna. DET er en svær hund at træne, så jeg slog hurtigt over på den "nemme" løsning, en border collie.
Ejer i dag 3 border collier:
Penny, født 7. december 1999, efter Fille og Rykki
Penny blev 18. marts 2004 mor til "møntfodskuldet", 7 dejlige hvalpe, hvoraf jeg selv har beholdt Rupee og Marquis (stambogsnavn Mark).
Fra venstre mod højre: Marquis, Rupee pg Penny, der sveder i sommervarmen ved et Dania Cup stævne.

Stjernen i kuldet er Raffi (stambogsnavn Money), der udover bl.a. en flot agilitykarriere også har opnået den flotte titel Elitelydighedschampion.
Far til "møntfødderne", Tosh, er da også far til Hayley, der i 2008 blev verdensmester i lydighed sammen med Mads Møller.
En ung Raffi - med den første pokal, han vandt.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE